Trygt Rum - 70 20 99 99

Telefonrådgivning tirsdag til fredag kl. 15-17.

I forbindelse med Smukfest er rådgivningen åben søndag 4/8 og mandag 5/8 samt søndag 11/8 - også kl.15-17.

RING 70 20 99 99
iStock

Rådgivning om grænseoverskridelser

 

Trygt Rum rådgiver mennesker der arbejder i musik- og kulturbranchen om oplevelser med grænseoverskridende adfærd, seksuelle krænkelser og seksuel chikane. 

Næsten to tredjedele af kvinderne og knapt halvdelen af mændene i en brancheundersøgelse fra 2022 oplyser, de har oplevet grænseoverskridende adfærd eller seksuel chikane i forbindelse med deres arbejde i musikbranchen. Blandt ikke-ciskønnede er andelen endnu højere end blandt  kvinderne.

Hvis du er en af de mange med oplevelser af grænseoverskridende adfærd, har du nu et sted, hvor du kan tale om dine oplevelser og reaktioner på det, du har oplevet. Et rum, hvor du kan tale trygt, få styr på følelser, reaktioner, rettigheder og muligheder for hjælp.

Trygt Rum er et sted, hvor samtalen kan indledes.

Rådgivningens funktion

Rådgivningens funktion er at aflaste, afklare og henvise, så der tilbydes ikke terapi- eller samtaleforløb. 

At aflaste betyder, du gerne må føle dine følelser, f.eks. være vred, forvirret, ked af det eller græde. Rådgiveren og samtalen kan godt rumme det.

Du kan godt ringe flere gange, men du kan altså ikke bygge direkte oven på evt. tidligere samtale. Første gang, du taler om det, kan følelserne måske komme til at fylde så meget, du ikke husker andet fra samtalen.

Du behøver ikke have et klart formål med samtalen, når du kontakter Trygt Rum.

iStock

Kvinde, 24 år

”Jeg har oplevet at føle mig presset til at tage på dates eller tage imod kys eller anden seksuel adfærd for at være på god fod med nogle, som er bedre stillet i branchen.”

Fra brancheundersøgelsen 'Hvorfor er der så få kvinder i musikken'

Grænseoverskridende adfærd

Grænseoverskridende adfærd kan have mange forskellige former lige fra kommentarer om dig og dit tøj til berøringer og til seksuelle overgreb. Det er normalt at være i tvivl om det, hvis man har oplevet det.

Hvad er grænseoverskridende adfærd?
Hvilke reaktioner kan man have?

Der findes ganske mange måder at reagere på psykisk og fysisk og nogle mennesker har tydelige reaktioner, mens andre har sværere ved at kunne mærke en reaktion.  

Læs mere om reaktioner
Få hjælp - snak med nogen

Mange som har oplevet en seksuel grænseoverskridelse bærer ofte rundt på oplevelsen længe før de indser, hvordan den påvirker dem og måske ikke forsvinder af sig selv. 

Få rådgivning - læs mere her

Mand, 36 år

”Er flere gange blevet gramset på røven af kvindelige fans på vej på scenen. Og en enkelt gang lige på kønsdelene. Det er gået så stærkt, og mens jeg havde travlt, at jeg ikke har fået sagt fra. Men jeg ligger ikke søvnløs over det. Det er jo bare en hånd.”

Fra brancheundersøgelsen 'Hvorfor er der så få kvinder i musik?'

Hvordan er lovgivningen?

Der findes ikke ét samlet sted i lovgivningen som behandler seksuelt grænseoverskridende adfærd. Feltet er spændt ud mellem forskellige lovgivninger om diskrimination, arbejdsmiljø, ære, fred, frihed og person samt seksuelle forbrydelser.

Her kan du se de forskellige lovgivninger.

Hvad er loven?
TRYGTRUM.DK